Marie Louise Schmidt

Jeg elsker musik. Jeg er vokset op med musik. Musikken er videregivet i generationer – og jeg har suget til mig og giver det videre, som jeg nu kan på min måde.
Først sang jeg med stemmen – så blev klaveret min lyd, min stemme.

Jeg har spillet klaver siden jeg var 8 år. Klassisk, jazz, blues, noder og unoder. Klaver, guitar, sang, slagtøj. Taget ved lære af Duke Jordan, Thomas Clausen, Jan Kaspersen.

Der har været skolebands, funkbands, soulbands, big bands, bluesbands, gospelkor, akkompagnement til viser og sange, stævner og jam sessions nat og dag. Jeg har vandret byen tynd og gået fødderne flade til Jazzfestival efter Jazzfestival i København. Jeg kunne slet ikke lade være – jeg måtte ud for at lytte hele tiden og har siden været så heldig at spille med mange af de solister og bands, der var mine forbilleder, og som jeg fulgte rundt på scenerne og i klubberne.

Det er ligesom at trække vejret:

Jeg ånder ind – tager til mig. Og ånder ud i nye former og mønstre. Og det gentager sig igen og igen – indtryk bliver til udtryk, der bliver til nye indtryk og nye udtryk…

Det er en gave, der er ny hver dag – og jeg kommer i harmoni, selv af de mest skæve og skøre toner og indfald – eller måske især af dem. Ellington, Monk, Abdullah Ibrahim, Carla Bley, Joanne Brackeen, Mary Lou Williams, Mingus og mange flere.

Rytmisk Musikkonservatorium blev helt afgørende – mødet med mange skønne og skøre musikere – men særligt Richard Boone idet han samlede Sophisticated Ladies, som nu har lavet musik sammen i så mange år, at det også er blevet en del af min måde at trække vejret på. At få lov at stemme sammen – klinge sammen som en enhed med hver vores forskellighed og farve er som at være med i et fælles åndedrag – en helt naturlig rytme, der altid giver nyt liv.

Jeg har skrevet både melodier og tekster. Udgivet sange på Wilhelm Hansen og i Højskolesangbogen. Har også indspillet og – sunget en CD med egne sange. Lige nu spiller jeg udover Sophisticated Ladies med Katrine Suwalski både duo og kvartet og i Monday Night Big Band v. Niels Jørgen Steen, samt alverdens løse opgaver.

Jeg underviser på Kbh Universitet og Rødovre musikskole. Det er en glæde at kunne dele musikken, som jeg elsker, med andre på mangfoldige måder.
Helle Marstrand

Musik har altid været en helt selvfølgelig del af mit liv.

Min far var pianist, og mange aftener akkompagnerede han familiens fællessang, som var en blanding af viser, salmer og blandede bolsjer fra Højskolesangbogen, som var grundpillen i min grundtvigianske opvækst.

Hjemmets klaver var et naturligt stykke legetøj for mig, hvor jeg lavede små melodier og akkompagnerede mig selv til børnesange. Og senere plankede jeg radioens top 10 fra Dansktoppen og lavede mine egne klaverarrangementer.

Min far satte plader på med Haydn, Mozart og Schumann, og min mor satte West Side Story og My Fair Lady på grammofonen – og var i øvrigt den første til at præsentere mig for jazzens verden…

Som 9-årig begyndte jeg at spille klassisk klaver – flyglet blev dog nogle år senere skiftet ud med keyboard og synth, da jeg kom med i et rockorkester. Jeg spillede også lidt guitar i den periode.

Men jeg fandt først rigtigt “hjem”, da jeg faldt over bassen – det var helt klart lige mig!

Jeg gik 4 år på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, hvor jeg fik taget 1. del (bachelor) men i virkeligheden mest brugte tid på at blive bedre til at spille bas, så efterfølgende søgte jeg ind på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor jeg gik i 4 år og blev undervist af bl.a. NHØP og Hugo Rasmussen.

Da Sophisticated Ladies blev dannet af sanger og basunist Richard Boone, allerede i mit første konservatorieår, var det en indgangsport til en masse spillejobs – en masse spillerutine, som dannede basis for det meste af det, jeg laver idag.

I dag har vi jo stadig Sophisticated Ladies på 28. år, og det er en kæmpe gave at have sine venner og spillekammerater samlet i samme band, som har udviklet sig igennem årene på den mest positive måde, man kan forestille sig – socialt og selvfølgelig musikalsk, hvor der er meget højt til loftet, hvad angår at prøve nye veje og idéer.

Jeg spiller udover Sophisticated Ladies også i den svenske trompetist Mårten Lundgrens Kvartet, med pianisten Sven-Erik Lundeqvist og trommeslageren Esben Laub von Lillienskiold, hvor jeg både synger og spiller bas.

Herudover har jeg min egen trio med Jacob Fischer (gui) og Jonas Johansen (dr), er fast med i Niels Balle Project og andre projekter, bl.a. et større orkester med Morten Ærø.

I dag virker jeg både som komponist, bassist og sanger og nyder at spille med mine faste orkestre og også vikariere og springe ind i, hvad der end byder sig af sjove muligheder for at lege og udforske musikkens, og her især jazzens mange forgreninger og nuancer.

Jeg er meget taknemmelig over at få lov til at spille så meget dejlig musik for folk, der får en oplevelse og glæde af at høre på det og for at have så mange dejlige “legekammerater”!

Du kan høre et længere interview med mig på RadioJazz her →

Benita Haastrup

Jeg har fået jazzen ind med modermælken. Min far spiller trompet og har undervist i musik i en menneskealder på skoler, universiteter og jazzstævner i hele landet. Vi hørte Armstrong og Ellington på grammofonen, der var orkesterprøver i kælderen og musikere kom og gik i vores hus i en lind strøm.

Eller også var der møder om bøger, der skulle skrives om jazz og improvisation og utallige møder i forbindelse med tilblivelsen af Rytmisk Musikkonservatorium.

Kort sagt musikken fyldte meget i vores barndomshjem, hvilket egl. ikke var noget jeg tænkte videre over dengang…

Jeg spillede forskellige instrumenter, men fik ikke rigtig fat i noget, før jeg mødte et trommesæt på et musikstævne.

Jeg var begyndt på Musikvidenskabeligt Institut – mest fordi jeg ikke anede, hvad jeg ville være, når jeg “blev stor” og jeg havde meldt mig på et stævne for kommende musiklærere – her spillede alle klaver og for at sammenspilsholdet kunne fungere, måtte nogen prøve trommerne. Det blev mig, og så sagde det “bang” – jeg købte mit første trommesæt, da jeg var 22 år, og halvandet år efter søgte jeg ind på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Jeg har sådan en fornemmelse af dyb mening, når jeg spiller – både når jeg sidder selv og øver mig, men mest når jeg spiller for og med andre mennesker. Det er nok min måde at kommunikere på – at spille til andre og modtage svar – en strøm af musik, der transformerer sig til følelser og stemninger.

Jeg blev færdiguddannet på konservatoriet i 1992 og har siden levet af at spille og undervise.

Jeg har haft fantastiske lærere på konservatoriet og jeg har gennem mit musikalske virke mødt og spillet med mange “stjerner” – jeg har turneret og spillet på festivaller over det meste af Europa og også spillet i Kina, USA, Sydafrika og Kenya.

Jeg har modtaget Ben Webster Prisen, Sunset Jazz Hornbæk Prisen samt en DMA som børnejazzkunstner.

I de senere år er jeg blevet meget interesseret i at skabe musik, der indrager publikum i koncerten – noget jeg arbejder meget med i min egen trio: Benita Haastrup DrumDrum. Jeg synes, det er spændende at ophæve grænsen mellem scenerum og publikumsrum – at publikum på den måde kan være medskabende i musikken – at bruge musikken til at skabe oplevelser, der åbner os.

Min barndom, fuld af musik, har betydet alt, det kan jeg godt se nu – og jeg priser mig lykkelig over, at jeg ved et mærkeligt tilfælde faldt over trommerne og nu kan snakke videre på musikkens sprog, så længe jeg lever.

Du kan læse mere om mig på min hjemmeside hjemmeside →

Christina Dahl er vores gæstesolist når vi optræder som kvartet. Du kan læse meget mere om Christina på hendes hjemmeside →